Viser alle 46 resultater

Vil du vide mere omkring Håndstøvsugere?

Med en håndstøvsuger er det nemt at rengøre mindre områder, såsom borde, rundt om hundens madskål, bilen osv. Støvsugerne er oftest opladelige og dermed ledningsfri, så du ikke er begrænset af ledningens længde. De bruger typisk også mindre strøm end den klassiske støvsuger, til gengæld er den klassiske støvsuger ofte bedre egnet til kraftigere og mere grundig rengøring.

Hvilken håndstøvsuger er bedst?

Herunder får du en indkøbsguide, der kan hjælpe dig med at vælge den bedste håndstøvsuger til dit behov:

  • Størrelse og vægt: Har du behov for en støvsuger, der er nem at håndtere og opbevare, så vælg en let og kompakt model. Du kan få håndstøvsugere, der kan opbevares i deres oplader på meget lidt plads, når de ikke er i brug, men omvendt kan du også få nogle, der er designet, så de noget mere udfordrende at opbevare og nærmest skal et skab for sig selv.

  • Design: Her handler det selvsagt også om størrelse og vægt, men også om, du vil have en håndstøvsuger med skaft, så du ikke behøver at bukke dig, hvis du skal støvsuge krummerne under højstolen eller rundt om hundens madskål. Vælger du en med skaft, kan det være en fordel, at skaftet er aftageligt. Især hvis du er på jagt efter en håndstøvsuger til bil. Herudover kan det også handle om udseende, ergonomi osv.

  • Batterilevetid: Det vil altid være en god idé at vælge en håndstøvsuger med en lang batterilevetid. Uanset hvor du har tænkt dig at anvende den. Jo længere batterilevetid, jo større områder kan du støvsuge, eller jo tiere kan du bruge støvsugeren, før den skal lades igen – hvilket jo bruger strøm.

  • Sugestyrke: Vælg en støvsuger med god sugeevne. Jo højere sugeevne, jo kortere tid skal – og mindre batteri – skal du bruge, når du skal fjerne snavs og støv. Tjek wattstyrken. Jo højere wattstyrke jo mere kraftfuld vil støvsugeren være. En typisk håndstøvsuger har en wattstyrke fra omkring 30-200 watt.

  • Tilbehør: Tjek, hvor meget tilbehør der følger med – eller måske kan tilkøbes. Det kan dreje sig om forskellige børster og dyser til forskellige rengøringsopgaver – f.eks. til møbler, fuger, vinkler. Det kan også dreje sig om oser – hvis den bruger pose til støvopsamling – ekstra filtre osv.

  • Andre egenskaber/funktioner: Kan støvsugeren andet end ”bare” at støvsuge. Kan den f.eks. puste? Har den HEPA-filter, der kan fange flere fine partikler, hvis du f.eks. har allergi? Kan den bruges til våde ting? Undersøg om støvsugeren har de funktioner, du nu måtte have behov for.

  • Popularitet: Læs anmeldelser og tests for at finde ud af, hvad andre mener. Lige nu er Electrolux blandt nogle af de mere populære mærker – både når det kommer til anmeldelser fra andre købere og i forbrugertests. Men der findes selvfølgelig også mange andre gode mærker.

  • Pris: Du skal selvfølgelig altid vælge en støvsuger til en pris, der passer til dit budget. Der kan være stor forskel på priserne lige fra støvsugere til omkring 500 kr. til støvsugere til over 3.000 kr. Du kan selvfølgelig også være heldig at finde en håndstøvsuger på tilbud. Her på Hvidevarebanditten.dk er det nemt at se, hvor der er penge at spare ved at kigge efter produkter med et blåt tilbudsmærke på.

Alternativer til en håndstøvsuger

En håndstøvsuger er faktisk lidt en luksus, fordi den som sådan ikke kan klare den grundige rengøring, men er en hjælpende hånd i hverdagen til hurtigt og nemt at få fjernet overfladisk støv og snavs. Vil du have et mere grundigt og allround-redskab kan du vælge et af følgende alternativer:

  • En ledningsfri støvsuger kan være noget mere kraftfuld end en håndstøvsuger og kan derfor klare grundigere rengøring. Du er stadig ikke begrænset af ledningslængde, da den også er opladelig. Og den er lettere end en traditionel støvsuger, da du ikke skal slæbe rundt på en tung støvsugerslange og den efterfølgende støvsuger med beholder, motor osv. Til gengæld kan den sjældent indeholde lige så meget støv og snavs som den traditionelle støvsuger.

  • En robotstøvsuger kan klare den daglige rengøring, uden at du behøver at løfte en finger. Den skal bare installeres, og gulvet skal være ryddeligt. Så støvsuger den på de tidspunkter, du har valgt og går selv tilbage i ladestationen. Dog kan den ikke støvsuge køkkenbordet for krummer eller din bil.

  • En vådstøvsuger ikke alene støvsuger dit gulv, den vasker det samtidig. Den sprøjter nemlig vand og rengøringsmiddel på gulvet og suger det op igen bagefter – sammen med hvad der måtte være af støv, snavs, krummer osv. Denne type støvsuger kan også suge spildte væsker op, hvis du f.eks. har tabt mælkekartonen.

FAQ til håndstøvsugere

Herunder kan du se, hvilke spørgsmål andre stiller om håndstøvsugere, og få svar på dem.

Kan en håndstøvsuger erstatte den almindelige støvsuger?

En håndstøvsuger er sjældent så kraftig som en almindelig støvsuger, og den vil også i de fleste tilfælde være besværlig at rengøre større områder med. Til gengæld er den perfekt til at rengøre møbler, vindueskarme, bilen samt kroge og vinkler, hvor det er svært at komme til med en almindelig støvsuger.

Hvorfor er håndstøvsugere meget mindre kraftfulde end almindelige støvsugere?

Håndstøvsugeren er designet til at skulle være handy og til hurtigt og nemt at kunne suge små mængder skidt, snavs og støv op. Derfor har den ikke behov for lige så kraftig en sugeevne som en almindelig støvsuger, der skal kunne klare en noget tungere og grundigere rengøring.

Hvordan skifter jeg batteri i en håndstøvsuger?

Håndstøvsugere er oftest opladelige, så du skal ikke skifte batteri. Den skal blot sættes til at lade, når opladningsindikatoren lyser, eller når den er løbet tør for strøm. Det kan foregå på flere forskellige måder. Læs vejledning til støvsugeren, så du gør det korrekt.

Hvordan rengøres en håndstøvsuger?

Fjern støvbeholderen – eller posen – og tøm den. Rengør filtre og børster med jævne mellemrum. Læs brugsanvisningen for mere information om netop din håndstøvsuger, så du kan sikre optimal ydeevne.

Find nemt den bedste og billigste håndstøvsuger med Hvidevarebanditten.dk

Herover finder du et stort og varieret udvalg af håndstøvsugere i forskellige design, med forskellige funktioner og til forskellige priser.

Klik på den håndstøvsuger, du har besluttet dig for, og se, hvilken forhandler – eller hvilke forhandlere – der har den på lager.

Er der flere forhandlere, der har den på lager, er forhandlerne listet så den, der sælger den pågældende model billigst, står øverst på listen.

Køb din håndstøvsuger i dag, så kan du snart se frem til en nemmere og renere hverdag.