Viser 1–160 af 236 resultater

Vil du vide mere omkring Indbygningsovne?

En indbygningsovn kan du placere stort set, hvor du vil i køkkenet. Det giver dig mulighed for at få et langt bedre flow i dit køkken, så du undgår tunge løft af store stege ind og ud af ovnen.

Hvis du ofte bruger ovnen, er det rart, at den kommer op i en højde, hvor du ikke skal bukke dig ned, når du skal tage noget ud af den. Det gør det samtidig også meget nemmere at tjekke maden.

Sådan vælger du den bedste indbygningsovn

Når du skal vælge indbygningsovn, er der en række parametre, som du bør sammenligne, inden du vælger den ovn, som er den bedste for dig. Blandt de vigtigste parametre er:

  • Energimærkning: Inden du køber hvidevarer, bør du altid tænke over energimærkningen. Særligt for ovne, der jo er tændt i længere tid ad gange. Og oftest på de tider af dagen, hvor strømmen er dyrest. Derfor kan der være mange penge at spare på strømmen ved at vælge en indbygningsovn med en god energimærkning. Energimærkningen går fra A til G, hvor A er bedst. De mest energivenlige indbygningsovne ligger typisk i energiklasse C eller D på denne skala.

  • Sidehængt eller bundhængt låge: Inden du beslutter dig for en indbygningsovn, skal du tage stilling til, om den skal have en sidehængt eller en bundhængt låge. En sidehængt låge giver dig mulighed for at komme tættere på ovnen, hvilket kan lette arbejdsgangen, men den kræver også noget mere plads for at kunne åbne. En bundhægt giver et sted at mellemlande det, du skal tilberede i ovnen. Samt beskytter mod fedtsprøjt på gulvet og lågerne på de skabe, der er placeret under ovnen.

  • Dimensioner på ovnen: Du skal selvfølgelig sørge for at vælge en ovn, der passer ind i det køkkenskab, du skal have den i. Standardmålet på de fleste indbygningovne sikrer, at de kan passe ind i et højskab på 60 cm i bredden. Du kan også få ovne til bredere skabe. Så sørg derfor for at måle skabet op og at dobbelttjekke med målene på ovnen.

  • Størrelse på ovnrummet: Ovnrummets mål bliver angivet i liter, og der kan godt være forskel på størrelsen af ovnrummet, selvom to ovne har de samme mål. Tænk over, hvor meget ovnplads du har brug for. For det kan nemlig ikke betale sig at vælge en for stor ovn. Det tager længere tid at varme et stort ovnrum op, og det kræver mere energi.

  • Rensning af ovnen: Der findes forskellige måder at rense ovne på i dag. De mest almindelige ovnrensningsfunktioner er pyrolyse og katalyse. Ved pyrolyse varmer du ovnen op til 500 grader. Varmen forkuller madresterne, så du nemt kan tørre dem op med en klud. Ved katalyse opsuger toppen og siderne fedtstænk og sprøjt fra maden, som forkuller, når ovnen kommer over 200 grader. Det gør det nemt at rengøre ovnen.

  • Dampovn: En dampovn er effektiv til at varme mad op, holder bedre på smagen, saften og vitaminerne og giver meget bedre resultater, når du bager.

  • Særlige funktioner: Udover de nævnte funktioner til rensning og damp findes der en lang række andre, særlige funktioner som opkobling til wifi og indbygget stegetermometer. Overvej, hvilke du reelt vil bruge, inden du forelsker dig i en af dem, som du aldrig får brugt.

Endelig er det også vigtigt, at du tjekker, at det skab du vil bygge ovnen ind i, rent faktisk kan bruges til det. For de fleste indbygningsovne kræver god ventilation omkring sig. Derfor skal skabet være udstyret med ventilationsåbninger i top og bund. Samt mulighed for god luftcirkulation rundt om ovnen og bag de skabe og skuffer, som sidder over og under den.

Alternativer til indbygningsovne

Der findes en række alternativer til indbygningsovne. Så er du i tvivl, kan du se nærmere på dem, inden du bestemmer dig endeligt. Her er for eksempel:

  • Kombiovne: Med kombiovne får du mange forskellige funktioner i din nye ovn. Det kan for eksempel være damp, grill og varmluft. Nogle kombiovne har endda også en mikroovnsfunktion, så du nemt kan varme din mad op i den.

  • Komfurer: I stedet for at have kogeplader og ovn adskilt, kan du have det hele samlet i et komfur. Er der en plads til et komfur i dit køkken, kan det være den nemmeste løsning. I det tilfælde skal du selvfølgelig både tage stilling til ovn og kogeplader på samme tid.

  • Dampovne: Du kan få dedikerede dampovne, der fås som en separat indbygningsovn.

  • Miniovne: Har du ikke plads til en stor ovn, kan en miniovn være løsningen. Den lille ovn kan lave kyllinger og mindre stege, samt bage brød, boller, tærte og pizza præcis ligesom en helt almindelig ovn. Den fylder bare ikke nær så meget.

Find nemt den perfekte indbygningsovn gennem Hvidevarebanditten.dk

Her hos Hvidevarebanditten.dk forhandler vi ikke indbygningsovne. I stedet skaber vi overblik over markedet og hvilke indbygningsovne, som er de mest populære netop nu.

Så rul tilbage til produktoversigten øverst på siden, klik dig ind på den indbygningsovn, du finder mest interessant, og læs mere om ovnen. På siden finder du samtidig en liste over de danske webshops med den bedste score på TrustPilot, som har ovnen på lager.

Så kan du hurtigt finde frem til den billigste webshop, som sælger den indbygningsovn, du synes om.