Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.

Måske disse mærker kunne være noget?

Vil du vide mere omkring Raclette & Fondue?

Racletter og fonduer er begge madlavningsformer, som du typisk er sociale omkring. Begge kan placeres på bordet og derefter kan dine gæster selv tilberede deres mad. Det betyder, at alle kan få lige præcis den mad, som ønskes fra udvalget af råvarer, og tilberedt, som det ønskes.

Racletten består typisk af en stegeplade på toppen med små skuffer nedenunder. Toppen egner sig godt til at stege mad på – som kød og større grøntsager – mens skufferne er gode til at tilberede mindre typer tilbehør eventuelt gratineret, omeletter eller desserter.

Fonduen består af en gryde, hvor du kan varme olie, ost eller chokolade op. Derefter kan I komme mad på et spyd, som I stikker ned i den varme masse. Ved chokolade og ost skal maden bare dyppes, mens den ved olie også skal tilberedes. Det tager derfor længere tid at tilberede maden med olie.

Sådan vælger du den rigtige raclette og fondue

Der er flere forskellige overvejelser, du bør gøre dig, inden du vælger en raclette eller fondue. De vigtigste er:

  • 2-i-1: Du kan få et apparat, hvor det er muligt at tilberede både fondue og raclette – og endda på en gang. Så hvis du har behov for det, er det sådan et, du skal vælge.

  • Kapacitet: Du bør overveje, hvor stor en raclette eller fondue du har brug for. Her skal du tænke over, hvor mange mennesker du regner med, at I kommer til at være, når I skal bruge den.

  • Mulighed for at indstille temperaturen: For racletten gælder, at du bør se på, hvordan du kan indstille temperaturen. På nogle racletter har du ikke mulighed for at gøre det, hvilket selvfølgelig giver sine begrænsninger i forhold til den mad, du kan tilberede på den.

  • Fondue til komfur, elektrisk fondue eller fonduegryde: Inden du køber en fondue, bør du overveje, om du vil have en fondue til komfur, en elektrisk fondue eller en fonduegryde. Hvilken du vælger, kommer helt an på, hvad du gerne vil have i den, og om du vil tilberede maden i køkkenet eller inde på bordet.

  • Energiforbrug: Oftest sidder I længe om maden, når I selv tilbereder den. Og er det et elektrisk apparat, du har valgt, er det en god idé at tjekke, hvor meget strøm det bruger.

  • Rengøring: Når du køber en raclette eller en fondue, bør du også tænke over, hvordan du rengør den.

    • For racletten gælder, at det er vigtigt, at du overvejer, hvilken overflade den har. Non-stick-belægning er nemmest at rengøre, men tåler ofte ikke, at du bruger metalredskaber. En støbejernsplade holder i lang tid, men er svær at rengøre. En granitplade fordeler varmen let, men er lang tid om at varme op. Den er dog rimelig nem at rengøre.

    • For fonduen gælder, at du bør se på, hvordan du nemmest kan hælde olien ud af den, og se også på, om den kan komme i opvaskemaskinen.

Alternativer til raclette og fondue

Inden du vælger en raclette eller fondue, er det en god idé, at du ser på, hvilke alternativer der findes. Det kan gøre dig mere sikker på, at du træffer det rigtige valg.

  • Bordgrill: For mange handler det at have en raclette eller en fondue om, at de synes, det er hyggeligt at samles om den, mens de tilbereder deres mad. Den oplevelse kan du også få med en bordgrill. Det er en elektrisk grill, der – som navnet antyder – kan stå på bordet. På nogle er der kun en plade, så du kan grille lige som på en almindelig grill. På andre er der to plader, så du for eksempel kan grille paninier og sandwich.

  • Frituregryde: Er det den lækre smag af friture, som du er vild med, kan det være, at en frituregryde i virkeligheden bedre passer til dine behov. Frituregryden kan tilberede lækre sprøde pomfritter, fisk og kylling præcis som dem, du kan få i grillbaren.

  • Airfryer: Er du vild med smagen af mad, der er stegt i olie, men vil du gerne have et sundere alternativ, kan du i stedet vælge en airfryer. Den bruger kun en lille mængde olie og derudover varm luft til at tilberede maden, så den bliver lækker og sprød.

Find nemt den rigtige raclette og fondue ved hjælp af Hvidevarebanditten.dk

Her hos Hvidevarebanditten.dk vil vi rigtig gerne hjælpe dig med at træffe det rigtige valg i forhold til, hvilken raclette eller fondue du skal have til at lave mad på eller i.

Derfor har vi gennemtrawlet en række danske webshops med en høj score på Trustpilot. Hos dem har vi fundet de absolut bedste produkter, som vi præsenterer dig for her på siden.

Når du klikker dig ind på de enkelte produkter, kan du læse mere om dem, se hvilke forhandlere der fører dem, og hvad de koster hos de forskellige forhandlere. Derfor kan du være sikker på, at du ikke kommer til at vælge den dyreste forhandler.

Scroll op i udvalget, køb din raclette og/eller fondue i dag, og glæd dig til social madlavning med familie og venner.