Vil du vide mere omkring Varmeskuffer?
En varmeskuffe er en hvidevare, som de fleste hurtigt finder uundværlig, når først de har fået den købt.
For er du connaisseur, går du op i, at maden serveres på varme tallerkener. Og er det ikke hver aften, alle familiens medlemmer når hjem til spisetid, er varmeskuffen et godt sted at holde maden varm i.
Varmeskuffen er også genial, når du skal hæve dej til dit bagværk. Eller hvis du vil langtidstilberede madretter, som ikke behøver nær så høj varme, som de kan få i ovnen eller en gryde.
Og hvad er federe end at tage varme handsker og et varmt halstørklæde på, når det er vinter. Eller lyntørre dem, hvis de er blevet våde af regn eller sne.
Kort sagt er der et utal af anvendelsesmuligheder for en varmeskuffe, som først for alvor går op for dig, når du får den hjem, og sat op i dit køkken.
Sådan finder du den perfekte varmeskuffe
Skal du ud at investere i en varmeskuffe, er der en række parametre, som det er vigtigt at undersøge, tage stilling til og holde de forskellige mærker og modeller af varmeskuffer op imod.
Blandt de mest relevante parametre er:
Energimærke: Energimærket fortæller dig noget om, hvor energiøkonomisk varmeskuffen er. Energimærkningen går fra A til G, hvor A er bedst – men endnu teknologisk uopnåelig. De varmeskuffer, som bruger mindst strøm, har et D på deres energimærkning.
Størrelse: De fleste varmeskuffer fås i en bredde, der passer ind i et køkkenskab på 60 cm i bredden. Men nogle ovnproducenter tilbyder også bredere modeller, hvis de har bredere ovne i deres sortiment.
Indvendig højde: De fleste varmeskuffer er ikke særlig høje. Derfor er den indvendige højde vigtig at have styr på. Særligt hvis du f.eks. skal bruge varmeskuffen til at sætte dej til hævning. Eller skal have varmet mange tallerkener ad gangen. Desværre er det de færreste producenter, som oplyser målet. Men trækker du 3-4 cm fra den udvendige højde på varmeskuffen, får du en brugbart indikation.
Mærke: Vil du have den bedste stilmæssige sammenhæng mellem varmeskuffen og din indbygningsovn, bør du vælge en varmeskuffe fra samme producent. Det giver dig det mest ensartede design på elementet. Har du en ældre ovn, kan du risikere, at designstilen har ændret sig. I den slags tilfælde kan du overveje at vælge et andet mærke, som kommer tættere på designet på ovnen. Eller vælge noget, der er i kontrast til det design, din ovn har i dag.
Støjniveau: De fleste varmeskuffer er udstyret med en blæser, som fordeler varmen i varmeskuffen. Den larmer en lille smule, når varmeskuffen er tændt. Støjniveauet ligger dog oftest pænt under en normal samtale. Men vil du være sikker på, at du ikke bliver generet af varmeskuffens susen, skal du sikre dig, at lydniveauet ligger på 40 dB(A) eller lavere.
Komfur med varmeskuffe
Udover varmeskuffer til indbygning kan du også få visse komfurmodeller, som har indbygget varmeskuffe i stedet for et opbevaringsrum til bagepladerne i bunden af komfuret.
Alternativer til en varmeskuffe
De fleste ovne kan sættes til varmegrader, der matcher dem, du kan indstille din varmeskuffe til. Så har du ikke brug for ovnen, samtidig med at du normalt ville bruge en varmeskuffe, kan en helt almindelig indbygningsovn være et godt alternativ til varmeskuffen.
Den larmer dog en smule mere, og bruger typisk også mere strøm.
Find din nye varmeskuffe gennem Hvidevarebanditten.dk
Hvidevarebanditten.dk er ikke en webshop. I stedet giver vi overblik over markedet for varmeskuffer, og fortæller dig, hvilke udvalgte danske webshops med høj kundetilfredshed på TrustPilot, du kan købe de forskellige modeller i.
Når du klikker ind på de enkelte produkter i oversigten, kan du finde flere informationer om produktet, samt en liste over, hvad varmeskuffen koster hos de webshops, der har den på lager.
På den måde kan du nemt finde det billigste sted at købe din nye varmeskuffe, uden at være nervøs for at få en dårlig kundeoplevelse.
Så rul trygt op, og find den varmeskuffe, der skal gøre hverdagen nemmere og mere behagelig for dig i dit køkken.