Vil du vide mere omkring Tørrestativer?

En vådstøvsuger har langt flere anvendelser end en almindelig støvsuger.

For udover at kunne bruges nøjagtigt lige som den traditionelle støvsuger, kan vådstøvsugeren også suge vådt snavs og spildte væsker op. Derudover kan du få vådstøvsugere, som også kan sprøjte vand ud over et gulvareal, og derefter opsuge både vandet og det snavs, som vandet har bundet.

På den måde kan du bruge vådstøvsugere som en form for gulvvasker.

Hvordan fungerer en vådstøvsuger?

En vådstøvsuger fungerer ved, at kunne suge væsker og snavs op i enten en beholder eller en pose, som så efterfølgende kan tømmes.

Forskellen er på en vådstøvsuger og en almindelig støvsuger er, at hvor du risikerer at suge vand ind i motoren, hvis du bruger en almindelig støvsuger, er vådstøvsugerens sugesystem opbygget, så vandet ikke kan løbe ind i motoren.

Derudover anvender vådstøvsugeren en spand eller pose, som kan holde på vandet. I en almindelig støvsuger vil det typisk løbe ud af støvsugerposen.

Hvilke former for vådstøvsugere findes der?

Du kan vælge mellem flere forskellige former for vådstøvsugere:

  • Almindelige vådstøvsugere: Kan opsuge snavs og mindre eller større mængder væsker, alt efter størrelsen på støvsugeren og dimensioneringen af motoren. De fås i størrelser fra små håndstøvsugere over traditionelle støvsugere og til store industrielle vådstøvsugere, som er selvkørende.

  • Vådstøvsugere til gulvvask: Som allerede nævnt kan du også få vådstøvsugere, der kan sprøjte vand ud foran mundstykket. Derved binder vandet skidtet på gulvet, så det nemmere bliver suget op i støvsugeren efterfølgende.

  • Tæpperensere: Tæpperensere fungerer i praksis på samme måde som vådstøvsugere til gulvvask. Men i stedet for vand sprøjter tæpperenseren en rensevæske på tæppet, som du så efterfølgende kan suge op. Du bør dog først give rensevæsken tid til at trænge ned i gulvtæppet og løsne snavs og skidt, før du suger rensevæsken op igen.

  • Poolrensere: Denne form for vådstøvsuger er designet specielt til at rengøre swimmingpools eller kunstigt anlagte søer eller vandløb i haven. Poolrensere har en lang slange eller et langt rør, og et særligt mundstykke, som gør det muligt at rengøre bunden af poolen eller søen.

Hvordan vælger du den rigtige vådstøvsuger?

Når du skal vælge den rigtige vådstøvsuger til dit behov, skal du overveje følgende parametre:

  • Behov: Hvad skal du bruge vådstøvsugeren til? Hvor store væskemængder skal den kunne suge op ad gangen, hvor snavset er den væske, du suger op, og har du behov for, at vådstøvsugeren kan fungere som en simpel form for gulvvasker?

  • Sugeevne: Sugeevnen på vådstøvsugeren er vigtig for, hvor god den er til at suge den væske op, du skal have fjernet. Jo kraftigere sugeevne, jo mere tørt kan vådstøvsugeren gøre gulvet.

  • Strømforbrug: Selv om du sjældent bruger en vådstøvsuger særligt længe ad gangen, er det en god ide at vælge en så strømøkonomisk model som muligt. Her kan du med fordel bruge vådstøvsugerens energimærkning til at udvælge de modeller, som bruger mindst strøm. Mærkningen går fra A til G, hvor A er det, som har det laveste strømforbrug. Endnu er det dog ikke teknisk muligt at få en vådstøvsuger med energimærkning A. De mindst strømforbrugende modeller finder du i energiklasse D.

  • Støjniveau: De fleste vådstøvsugere støjer en del mere end almindelige støvsugere. Generelt er det oftest sådan, at jo højere sugeevne maskinen har, jo mere støjer den. Støjen måles i decibel (dB(A)). Her svarer 60 dB til lydniveauet på en almindelig samtale. Så jo længere under 60 dB, vådstøvsugeren larmer, jo nemmere har du for at føre en almindelige samtale under arbejdet med støvsugeren.

  • Tilbehør: Forskellige typer vådt snavs og væsker kræver forskellige typer tilbehør for at kunne rengøres effektivt. Vælg en vådstøvsuger med passende tilbehør til dit behov. F.eks. mulighed for at sprøjte vand foran mundstykket. Eller mulighed for at sætte en gulvklud på mundstykket, for at kunne tørre bedre op. Det er også en god ide, at der følger et bredt mundstykke med til at fjerne store mængder vand og et smalt mundstykke til at fjerne væsker i hjørner og langs kanter.

Alternativer til vådstøvsugere

Umiddelbart er det mest anvendelige alternativ til en vådstøvsuger en traditionel gulvmoppe og en gulvspand. Eller en gulvskrubbe med karklud.

Ved mindre væskeansamlinger som skal suges op, kan du dog godt bruge en håndstøvsuger, som kan tåle at suge væsker op. Det kan de fleste håndstøvsugere.

Påtænker du at anskaffe vådstøvsugeren for at vaske gulv med den, bør du overveje, om det ikke er smartere at vælge den føromtalte gulvvasker i stedet.

Find din nye vådstøvsuger hos HvidevareBanditten

Nu ved du lidt mere om, hvordan du finder den rigtige vådstøvsuger til dit behov. Så nu er du klar til at rulle tilbage til produktoversigten, og vælge den vådstøvsuger, du har brug for.

Tjek de forskellige modeller ud. Og når du har fundet den rigtige, kan du se, hvilke af Danmarks mest troværdige webshops, som har den på lager. Samt hvad de sælger den for i dag.

Det gør det nemt at finde det rigtige sted at købe din vådstøvsuger, uden at du skal være bange for at få en dårlig oplevelse med købsoplevelse og kundesupport.