Vil du vide mere omkring Kølefryseskabe?

Kølefryseskabe kan lidt ironisk både henvende sig til dig, som ikke har så stort et behov for at fryse noget ned, og dig, der har plads til en kummefryser eller et fryseskab et andet sted.

For dig, der ikke har et så stort behov for at opbevare frostvarer, eller ikke har plads til at have en kummefryser stående, kan du med kølefryseskabet spare plads i dit hjem. For kølefryseskabet har en lille fryser under dit køleskab, så alt er samlet i én enhed. Det gør samtidig kølefryseskabet til den perfekte løsning til den lille bolig.

Omvendt kan det for dig med en kummefryser eller et fryseskab placeret i f.eks. et bryggers eller udhus, være smart med et kølefryseskab i køkkenet. For så kan du lægge de frostvarer, som du har brug for i løbet af ugen i fryseren i det. Så slipper du for turen ud til din store fryser, og har altid det vigtigste lige ved hånden.

Sådan vælger du det rigtige kølefryseskab

Der er en række faktorer, som du skal tænke over, når du skal vælge et kølefryseskab. Det drejer sig først og fremmest om:

  • En eller to kompressorer: De billigste kølefryseskabe har kun en kompressor. Så går den i stykker, mister du både køle- og frostmuligheden. De lidt dyrere modeller er udstyret med to kompressorer, så du undgår at miste både køler og fryser på en gang. Du skal dog stadig udskifte hele skabet, hvis ikke du kan få udskiftet den kompressor, der er gået i stykker.

  • Energimærkning: Når du skal købe et kølefryseskab, bør du altid tænke over, hvilken energimærkning det har. Skabet er jo tændt hele døgnet, og det har derfor en stor betydning for størrelsen på din elregning. Energimærkningen går fra A til G, hvor A er bedst, og G er dårligst. De mest energiøkonomiske kølefryseskabe ligger typisk i energiklasse D eller E.

  • Kapacitet: Når du køber et kølefryseskab, skal du også sørge for at vælge et, der passer til din husstands behov. Det er både i forhold til, hvor mange liter køleskabet skal være på, og hvad størrelsesforholdet mellem fryser og køleskab skal være. I nogle kølefryseskabe udgør fryseren næsten halvdelen af skabet, mens det i andre udgør en tredjedel eller mindre.

  • Mål: Inden du køber nye hvidevarer til din bolig, skal du selvfølgelig altid sørge for at tjekke, at de kan være der, hvor du har tiltænkt det. De fleste kølefryseskabe fås i en bredde, som gør det muligt at sætte dem ind i et højskab på 60 cm i bredden.

  • Lydniveau: Lydniveauet på dit nye kølefryseskab er også værd at tjekke op på. Særligt hvis det skal stå i et køkken-alrum, eller I opholder jer meget i køkkenet. De mest stille kølefryseskabe ligger på omkring 40 dB(A), hvilket er væsentligt under lydniveauet for en almindelig samtale (60 dB(A)).

  • Særlige funktioner: Du kan i dag få kølefryseskabe med en lang række forskellige funktioner. Det kan for eksempel være indfrysningsmode på frysedelen, så du hurtigere kan få frosset nye madvarer ned. Eller forskellige temperaturzoner og hyldetyper i køleskabet. Se på, hvad der er af muligheder, og overvej, hvad der passer til dine behov.

Alternativer til kølefryseskabe

Der findes en række alternativer til kølefryseskabe. Det er selvfølgelig værd for dig at overveje dem, inden du lægger dig fast på et kølefryseskab:

  • Køleskab med fryseboks: Har du kun brug for at kunne fryse meget få madvarer ned, er et køleskab med en fryseboks den rette løsning. Der har du kun en lille frostboks inde for oven i selve køleskabet.

  • Amerikanerkøleskab: Et amerikanerkøleskab er en form for kølefryseskab, hvor du har fryser og køleskab ved siden af hinanden frem for at have køleskabet oven på fryseren. Har du brug for meget plads i både fryser og køleskab, er det en oplagt løsning.

  • Fritstående køleskab + fritstående fryser: Vil du meget plads i både køleskab og fryser, kan du for eksempel også vælge at kombinere et fritstående køleskab med en fritstående fryser. Der får du altså to hvidevarer, som du skal finde plads til. Men du får så også rigtig meget plads i både køleskab og fryser.

Find nemt dit kølefryseskab gennem Hvidevarebanditten.dk

Her hos Hvidevarebanditten.dk bruger vi meget tid på at gøre livet så nemt som muligt for dig. Det skal forstås på den måde, at vi finder frem til de bedste kølefryseskabe på markedet og de bedste webshops, som du trygt kan handle hos.

Du køber altså ikke varerne hos os, men du kan læse mere om de forskellige kølefryseskabe og finde frem til den billigste webshop, som har gode kundeanmeldelser og høj kundetilfredshed. Dermed sparer du altså både tid og penge, når du bruger vores service.